FAABORG HAVN

I Faaborg føler man sig altid velkommen. Både havn og by byder på mange muligheder, hvad enten man er til handel i butikker, museum, udflugter eller en lækker middag på byens mange restauranter og cafeér. Faaborg er en serdeles god handelsby, da her findes et utal af specialforretninger og supermarkeder. Altsammen ligger i gå afstand og er dermed et stort bonus for sejlerne.

Faaborg har mange spændende turistattraktioner for folk i alle aldre.

Faaborg er en lille hyggelig by, som ligger på den sydfynske kyst, ved Faaborg fjord. Byen hører under Faaborg-Midtfyn Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Der er ca. 7.178 indbyggere og byen emmer af idyl og hyggelig stemning. I hele byen er der  mange gamle velbevarede huse og et velbevaret miljø i midtbyen.