Klokketårnet er Faaborg´s varetegn

I gamle dage blev tårnet bl.a. brugt som kirketårn og som pejlepunkt for søfarende.

Klokketårnet som ligger midt i Faaborg by, er rester af en gammel middelalder kirke (Skt. Nikolaj Kirke ), som brændte under en bybrand i 1400 tallet, og senere blev revet ned. Kun Klokketårnet overlevede branden, og senere blev der bygget en stor ny kirke ( Helligåndskirken), længere nede i byen. Resterne af den gamle kirke kan ses på tårnets indermure over udgangsdøren.

Kirkens grundplan er ikke nøgagtig kendt, men det siges at resterne skulle befinde sig under brolægningen og husene øst for tårnet.

I dag fungerer Klokketårnet, som klokke for Faaborg kirke, og som hus for Faaborgs vægtere.

Klokketårnet har Fyns største klokkespil, og mange berømte kommer og spiller på det.

I 2011 -2012 var Klokketårnet under en stor renoveringsproces. I dag kan klokketårnet besøges igen. Prøv en tur op i klokketårnet top og se den smukke udsigt over det sydfynske øhav.