Efter Stromflod 4/1 + 5/1 – 2017
Ved hjælp fra vores dygtige bygningskonstruktør, har vi fået lavet nye gulve og kloaker i vores lille røgeri.
Med hjælp fra dygtige lokale håndværkere, er røgeriet igen klar til sæsonåbning til påske 2018.
– Boe Byg – Br. dr. Lysemose – Sander Byg & Service – Mr. El
Vi er overvældet over den store opbakning vi har fået og inviterer alle til at komme og se vores “nye” lokaler i den kommende sæson.
Som et alternativ til de 1 ton tunge sandsække, har vi fundet en mobil dæmning.
Dæmningen opstilles rundt om bygningen, havvand ifyldes og forhindrer højvande i at trænge ind til bygningen.
Hvis der alligevel skulle sive vand igennem, har vi 2 store brandpumper, som hver kan pumpe ca. 10.000 liter pr. minut.


Borgermøde 11/10-17:
Det er ikke nyt at vi har forhøjet vandstand i Danmark og i lille Faaborg. Men det behøver ikke være et problem og skabe panik, hvis vi bare er forberedte, og har de nødvendige hjælpemidler.
Derfor indkaldte vi byens borgere og kommunen, til et åbent info/dialog møde d. 11/10-2017 omkring forhøjet vandstand.
Ønsket var at skabe mere fokus på, hvordan den enkelte borger og kommune kan berede sig bedre, når havet viser sig fra sin barske side,og dermed få sat skub og handling bag kommunen/beredskabets ord.
Nyt gulv:
For at holde vandet ude, er der støbt 2 lag beton på 15 cm, samt 25 cm tyk sokkel i hele røgeriet. Derudover er der lagt dobbelt armeringsjern i begge lag beton, samt sokkel. Nye kloaker, samt en højtvands-lukker, sikrer at der ikke er risiko for vand op gennem kloaksystemet igen. Selvom pumpestation ikke kan følge med. På denne måde sikrer vi at vandet ikke kan trænge op gennem kloaker og terræn.
Dobbelt beton gulv.
20 cm tyk beton sokkel.
2 x 15 cm tykt betongulv.
2 x Armeringsjern i hver gulv.
Ekstra hård beton styrke 35.
24 m2 beton.
Nye gulvafløb.
Nye kloaker over alt.
Højtvandslukker i brønd.
Nye klinker over alt.
Nymalede lokaler.
Floodins Stop:
På mødet havde vi inviteret Mogens Hansen, som ejer firmaet Flooding Stop, som producerer mobile dæmninger i DK. Dæmningen er en nem, hurtig og enkel løsning, som simpelt kan opsættes, så der ikke kommer vand ind.
www.Floodingstop.com
Beredskab Fyn er blevet bevilget 2 millioner, så de bedre kan sikre kommunen i fremtiden.
Heldigvis har vi et godt sammenhold i vores lille by. Ved fælles indsats og de nødvendige hjælpemidler, kan fællesskab udrette meget.