62614232 - 26201712

Stormflod 4/1 + 5/1 – 2017

EN KÆMPE TAK TIL ALLE

Faaborg Røgeri Café vil gerne takke alle for den store opbakning her ved stormfloden – En STOR TAK til:

– Hele Teamet på 12 mand som hjalp til i 1 døgn.

– Horne Vognmandsforretning – Brdr. Lysemose anlæg – Sander Byg & Service – Faaborg Havn – Øhavscenteret Faaborg – Faaborg Produktionsskole – Sylvest Trading

– Faaborg Materialeudlejning – C. H. Udlejning

– Samt de MANGE frivillige, som tilbød en hjælpende hånd med alt lige fra arbejdskraft – til mad/drikke m.m. hvis det ville blive nødvendigt.

Vi er overvældet over den store opbakning vi har fået.

 

Kritisk højt i over 10 timer i træk.

168 cm over daglig vandstand.

Pumpede 4.000 liter i minuttet.

1 Ton tunge sandsække x 70 stk.

 

 

Problematikken:

Grunden til at vi sagde JA til, at medierne måtte følge os, var fordi at der bør komme mere fokus på dette “problem” med ekstremt vejr. Det er ikke nyt at vi har forhøjet vandstand i Faaborg, men denne gang var det ekstremt, også fordi at vandet blev ved med at være kritisk højt i over 10 timer i træk.

Det behøver ikke være et problem og skabe panik, hvis vi bare er forberedte, og har de hjælpemidler som er nødvendige!

Sammenhold:

Denne problematik er ikke kun at det går ud over byens erhvervsliv, men også de mange beboer, som har risiko for at få deres huse og kældre oversvømmede.
Mange ældre eller folk med et handicap kan ikke selv barrikadere/sikre deres hjem.

Og det er ikke fair at disse folk bliver “overladt til dem selv”.
Derfor må vi stå sammen i vores lille by, så det kan blive ved med at være et fantastisk sted at bo og drive erhverv.

I fællesskab er vi stærke:

Vi opfordre derfor til at Faaborg bør have sin egen forening med frivillige hjælpere, som kan træde til, når det høje vand truer vores lille by. En forening som kan indsamle pumper og andre hjælpemidler/barrikader, som kan stå til rådighed for byens borgere.
Denne forening vil vi arbejde frem mod i den kommende tid.
Håber at kommunen vil bakke op omkring denne ide, og vil hjælpe med at få lavet en plan, samt skaffe pumper og barrikader, som byens borgere kan få gavn af.