Højvande d. 2/1 – 2019
Den første dag i det nye år, startede uventet med at DMI varslede om forhøjet vandstand. Prognoserne meldte ca. 130 cm over daglig vande i Faaborg havn. Vi er den bygning, som ligger lavest på Faaborg havn. Normalt kan vi klare 140 cm over daglig vande, inden der kommer vand ind.
For en sikkerheds skyld, valgte vi at opsætte vores Water Tube rundt om Røgeriet.
Nu skulle det blive “spændende” at afprøve vores nye gulv, vores nye kloaksystem og højtvandslukker, samt den lange Water Tube, som vi altsammen investerede i sidste år, efter stormfloden.
d. 2/1 – 2019 fyldte vi den 70 meter lange Water Tube med havvand, hvorefter vi var klar til at vandet skulle stige. Højtvandslukkeren med dobbelt-luk i vores kloaksystem var aktiveret, og for en sikkerheds skyld havde vi pumper og generatore klar.
Prognoserne varslede til en begyndelse en forhøjet vandstand på ca. 130 cm over daglig vande. Dog ændrede denne varsel sig hurtigt gennem dagen – og endte med at slutte på 160 cm over daglig vande. Altså kun 8 cm fra sidste gang, vi havde en stormflod i 2017, som var en 100 års hændelse.
På grund af vores “Søpølse” kunne vi sidst på dagen ånde lettede op. Ingen vand var trængt igennem barrieren, højtvandslukkeren havde holdt til det store pres fra kloakerne.
ALT var gået som det skulle, og vi havde ikke fået en dråbe vand ind i cafeén overhovedet! Takket være de 70 meter Water Tube havde dagen været stille og rolig, uden panik.
70 meter Water Tube:
Det er ikke nyt at vi har forhøjet vandstand i Danmark og i lille Faaborg. Og det behøver ikke være et problem og skabe panik, hvis vi bare er forberedte, og har de nødvendige hjælpemidler.
Denne Water Tube sikrede vores Røgeri mod den høje vandstand – og kan bruges igen og igen. Denne “søpølse” har vi måtte investere i, indtil kommunen finder på en permanent kystsikring til vores by.
Rette hjælpemidler = Mindre skader:
Det er tankevækkende “hvor lidt der egentlig skal til”, for at man kan sikre sig.
Dette er et tydeligt eksempel på, at højvandet ikke behøver at blive en katastrofe og skabe panik, hvis bare man har de rette hjælpemidler.
– Nem at stille op
– Fås i flere størrelser
– Kan bruges igen og igen
– Står fast og kan ikke rulle
– Nem at opbevare
Floodins Stop:
Vores Water Tube / Vandbarriere er fra Flooding Stop – som ejes af Mogens Hansen. Hans firma producerer mobile dæmninger i Danmark – og leverer til hele verden.
Dæmningen er en nem, hurtig og en enkel løsning, som simpelt kan opsættes, så der ikke trænger vand ind.
www.Floodingstop.com